ITALIAN LUXURY FOR YOUR SKIN

Fedtet / Uren hud

Din hudtype- og tilstand har indflydelse på, hvilke hudplejeprodukter du skal anvende. Derfor bør du kende din hud, før du køber dine produkter. 

Start derfor altid med at finde din hudtype

Den optimale pleje til en fedtet og/eller uren hud er ansigtsrens, skintonic, serum, øjencreme, dagcreme og en natcreme. Derudover anbefaler vi altid, at du bruger en peeling med salicyl- eller frugtsyre samt en lermaske minimum 1-2 gange om ugen.

 


SPAR
{{product.SalePercentage}}%
SPAR
{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{text.PRODUCT_CATALOG_PRICE_LIST}}: {{(product.GuidelinePrice * 100 / 80) | currency_format}}
Ansigtsrens
Har du fedtet og/eller uren hud, er det vigtigt at holde din hud ren. Din hud udskiller nemlig overskydende fedt, som mindsker hudens evne til at ånde, og derved kan din hud blive mere uren. Derfor skal du også være særlig opmærksom på olieprodukter, da de kan få din hud til at fedte. Du bør vælge en renseskum eller -creme for at tilføre fugt og minimere produktionen af fedt.
Skintonic
En skintonic stabiliserer pH-værdien i huden og forbereder derved din hud på de produkter, som du påfører efterfølgende. En skintonic er derfor en meget vigtig del af din daglige hudplejerutine, da den sikrer, at du får det optimale ud af dine produkter. En skintonic til fedtet og/eller uren hud bør indeholde salicylsyre, frugtsyre eller tea tree oil, da disse ingredienser har en matterende og desinficerende effekt på huden, og samtidig mindsker dine porer.
Serum
Serum bruges under din dag- og natcreme. Serum får din creme til at trænge længere ned i huden og gør dine cremer mere aktive og dermed mere effektive. Til fedtet og/eller uren hud bør du anvende en serum, der indeholder salicyl- eller frugtsyre, da disse ingredienser mindsker dine porer samt overskydende fedt og talg i din hud.
Øjencreme
Som ved alle andre hudtyper har dine øjenomgivelser brug for ekstra pleje. Derfor bør du vælge en øjencreme, der giver masser af næring og fugt, da det forebygger og minimerer fine linjer og rynker omkring øjnene. Øjencremer med C-vitamin og E-vitamin lysner øjenregionerne op og indeholder samtidig antioxidanter, der beskytter din hud mod ydre påvirkning og frie radikaler.
Dagcreme
Har du fedtet og/eller uren hud, bør du bruge en gelé som dagcreme for at undgå, at din hud fedter yderligere. En gelé trænger også hurtigere ind i huden uden at danne overskydende fedt. Du bør vælge et produkt, der indeholder salicylsyre, eller tea tree oil for at mindske dannelsen af fedt, talg og urenheder. Derudover bør din gelé indeholde solfaktor med UV-filter, og antioxidanter for at beskytte din hud.
Natcreme
Din hud regenererer om natten og udstøder ophobninger af affaldsstoffer, som huden har været udsat for i løbet af dagen. Derfor bør din natcreme være så rig på næring og fugt som muligt, dog uden at indeholde fedt. Fugt bidrager til at afbalancere produktionen af olieret, fedtet og uren hud. Vi anbefaler en gelé som natcreme gerne med salicylsyre eller frugtsyre, da dette medvirker til at fjerne døde hudceller. Cremer indeholdende denne form for syre, bør dog kun anvendes om natten.
Peeling
Med en fedtet og/eller uren hud er det nødvendigt at rense din hud 1-2 gange om ugen for at fjerne døde hudceller, der udskilles hurtigere ved en fedtet og/eller uren hud. Din peeling bør indeholde salicyl- eller frugtsyre.
Ansigtsmaske
Har du fedtet og/eller uren hud, bør du bruge en lermaske minimum 1-2 gange om ugen. En lermaske renser dine porer og har en dybderensende og matterende effekt på huden. Derudover minimerer den dannelsen af overskydende fedt på huden og talg.

 

 

Du finder alle vores produkter til fedtet og/eller uren hud ovenfor. 

Har du brug for hjælp, eller mangler du et godt tilbud? Så tøv ikke med at kontakte vores Kundeservice